Patienter, der bliver spurgt om de samme ting både af ergoterapeuten, sygeplejersken og lægen samt andre kommunikationsproblemer, som patienter kan opleve, er et af de områder, som det tværprofessionelle modul 5 på sundhedsuddannelserne er designet til at gøre op med. Ved at skabe større gensidig viden imellem og forståelse blandt faggrupperne, vil man nemlig kunne komme mange af disse problemer til livs, fortæller Sickan Løk Olsen, der er klinisk uddannelsesansvarlig på Radiografuddannelsen på Gentofte Hospital. ”Studerende fra de forskellige faggrupper bliver her delt ind i små grupper, hvor de så i fællesskab arbejder med en opgave med fokus på tværprofessionelt arbejde. Det giver dem en god indsigt i, hvad der kan gå galt i de snitflader, hvor forskellige professioner skal arbejde sammen, og de får en god forståelse for, hvilke informationer, der er vigtige for både dem selv og deres kollegaer fra andre faggrupper og dermed i sidste ende for patientens sikkerhed og tryghed,” siger hun.

Gensidig nysgerrighed

”Det handler om en gensidig nysgerrighed: Hvad er det, de andre kan, og hvordan kan jeg bruge det?” forklarer Jette Holtzmann, der er sektionsleder i HR og Uddannelse, en tværgående virksomhed i Region Hovedstaden og desuden medstifter af og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet.”Sygeplejersker og ergoterapeuter og andre går meget op ad hinanden, men de ved måske ikke ret meget om hinandens fagområder. Men den viden er en stor fordel. Hvis en patient f.eks. skal genoptrænes efter en hjerneskade, går ergoterapeuten ind og arbejder ud fra sin viden, og så er det vigtigt, at sygeplejersken, der efterfølgende skal til, ved hvad ergoterapeuten har været inde og træne, så hun eller han ikke gør noget, der går imod det. For det er jo ikke altid, man er i stand til at være der samtidig,” siger Jette Holtzmann og understreger, at den viden de forskellige faggrupper har om hinanden vil betyde, at patienten oplever større sammenhæng og tryghed, når vedkommende kan se, at personalet arbejder sammen og har styr på, hvad hinanden laver. Sickan Løk Olsen fortæller også, at de i uddannelsen i høj grad lader de studerende selv om at identificere problemerne, når de er ude på hospitalerne. ”For nogle gange kan de jo også se ting, som vi ikke har fokus på. Jeg havde for nylig en gruppe, der så på, hvordan forskellige faggrupper opfatter tid. Det var jeg aldrig selv kommet på, men de studerende kunne se, at der her var meget forskellige opfattelser på spil. Det kom der noget meget interessant ud af, og det er også netop sådan noget, der er med til at forebygge kommunikationsbrist og sikre forståelse for hinanden.”