”Jeg ville gerne gøre en forskel. Og jeg havde et stort behov for at være en del af arbejdet med at skabe et bedre miljø på en faglig baggrund. I flere år havde jeg engageret mig aktivt indenfor freds- og miljøområdet.”

Som 29-årig begyndte Henrik Beha Pedersen på uddannelsen som miljøbiolog. Inden da arbejdede han som tømrer, men miljøsagen havde, fra han var ganske ung, haft en væsentlig plads på hans radar og i hans hjerte.

”Men for at gøre hele miljøproblematikken til min karriere og levevej, var jeg nødt til at styrke min faglighed inden for området. Og uddannelsen som miljøbiolog havde den rette profil.” 

En gal kurs

Motivationen til at kæmpe for et bæredygtigt miljø tog bl.a. sit udspring i den såkaldte Brundtland-rapporten fra 1987, som for første gang satte fokus på global bæredygtighed og var drivkraften for verdenstopmødet i 1992.

”Den rapport fortalte os en masse om verdens tilstand. Om hvordan måden, vi indrettede og stadig indretter vores samfund på, vil få det til at gå galt med miljøet. Det stod dengang lysende klart for mig, at vi var på gal kurs - på vej ind i en verden, som ikke var bæredygtig.

Svend Auken blev en væsentlig inspirationskilde for mig de følgende år. Han har været et fyrtårn for mig. Med ham fulgte den grønne bevidsthed, og klima- og miljøpolitikken kom på dagsordenen.”

Hvad har verden brug for?

I første omgang brugte Henrik Beha Pedersen sin uddannelse som vejleder af medarbejderne i Greenpeace. Organisationen havde på det tidspunkt stærk fokus på brugen af kemikalier i de forskellige produkter, som var og er en del af danskernes hverdag. Han endte som leder af Greenpeace´s danske afdeling.

”Efter en lang årrække hos Greenpeace følte jeg, at måden, organisationen arbejdede på, blev for isoleret i forhold til min lyst til at arbejde med partnere. Og jeg tænkte: hvad har verden brug for?

Da var jeg ikke i tvivl. Problemet med plastik var slet ikke på dagsordenen. Inden for det felt kunne jeg gøre en forskel.”

Den rette ballast

I april 2014 stiftede Henrik Beha Pedersen miljøorganisationen Plastic Change, hvor han lægger stor vægt på at involvere flere parter i arbejdet. Og hvor uddannelsen som miljøbiolog har vital betydning.

”Når man står med en stærk faglig baggrund og har styr på biologien og f.eks. problematikken omkring udledning af kemikalier fra plastik, er det den rette ballast til at gå ud i det offentlige rum og skabe debatter. Få plastikforurening på nethinden hos industrien, politikere og borgere.”

Følg jeres hjerte

Hans råd til unge, der brænder for at gøre en indsats for miljøet, lyder først og fremmest: ”I skal følge jeres hjerte og satse dér, hvor I er fagligt stærke og kan gøre størst forskel med evner og kompetencer.” 

De unge skal, ifølge Henrik Beha Pedersen, kende sig selv og være klar over, at det er helt fint at specialisere sig, men samtidig have en bevidsthed om, at der i høj grad er brug for folk med projektegenskaber. Folk, der kan arbejde sammen med forskellige parter og finde løsninger.

”Der er stadig lang vej i arbejdet for at bruge vores ressourcer smartere. Hele produktionen skal tænkes anderledes. Tænk bare på, hvad der skal til for at indføre cirkulær økonomi inden for detailhandlen. I den omstilling ligger der mange arbejdspladser for de unge i fremtiden.”