Mange har den opfattelse, at datalogi er et ’drengefag’, som egner sig bedst til drenges intelligens. Det er dog ikke korrekt. Kvinder er faktisk lige så kompetente til at forstå, bruge og arbejde med computerteknologi som mænd, viser flere undersøgelser. De manglende kvinder i IT-branchen har intet med biologi at gøre, fortæller Pernille Bjørn, professor på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. ”Desværre er det sådan, at mange kvinder ikke tror, at de er kompetente nok, når det kommer til IT, selvom vores undersøgelser viser noget andet. Derfor vælger mange nok at gå en anden vej. Vi skal derfor have givet kvinderne samme tro på deres evner, som mænd har,” siger Pernille Bjørn, der er med til at skabe en række initiativer, som skal udbrede interessen til datalogi-studiet.    

Det er vigtig med kvinder i IT-branchen

Datalogi og IT er vigtigt for alle dele af vores samfund, og derfor er det også vigtigt, at de studerende, der efter deres uddannelse skal ud og lave IT til det danske samfund, også afspejler det samfund, de udvikler til, forklarer hun. ”Hver gang man udvikler et nyt IT-system, så er det til en situation, hvor der er fravalg og tilvalg, og hvis du ikke har øjnene åbne for de mange måder, man kan se verden på, laver du simpelthen dårligere løsninger. Derfor er essentielt at få endnu flere kvinder ind i IT-fagene, så IT-udviklerne i fremtiden kommer til at afspejle vores samfund så vidt muligt,” siger Pernille Bjørn, der samtidig fortæller, at desværre er kun 11 procent af de studerende på datalogi på Københavns Universitet er kvinder, på nuværende tidspunkt, men at målet er at nå op på 25-30 procent inden for en kortere årrække.

Jobmuligheder for dataloger

Lønnen og jobmulighederne er mange, når man er datalog. ”Job mulighederne er virkelig mange og forskelligrettende – og mine færdige studerende bliver mange gange headhuntet, inden de er færdige, og alle starter typisk i godt betalte job, ca. en måned efter de er færdiguddannede,” siger Pernille Bjørn.