Der er matematik i alt, og i takt med, at verden omkring os bliver stadigt mere digitaliseret, stiger behovet for dem, der kan forstå data, også. Og her kommer de matematiske uddannelser, ifølge Søren, til deres ret:

”Med fire forskellige retninger favnes der utroligt bredt: Matematik og statistik, Matematik-Økonomi, Matematik-Teknologi samt Forsikringsmatematik. Hvor matematik fortrinsvis henvender sig til dem, der vil studere faget for fagets skyld, er de øvrige retninger mere henvendt til studerende, der fascineres af at se matematikken anvendt i andre sammenhænge.”

Fordybelse, fascination og flair

Historisk set har matematikstuderende været opfattet som introverte nørder. Sådan er det heldigvis ikke længere.

”Det er blevet mere legitimt at være nørdet,” siger Søren og fortsætter: ”Elsker man at spille violin er man passioneret, men elsker man at forsøge at forstå matematikkens på en gang abstrakte og konkrete verden, så er man nørdet? I virkeligheden er det et spørgsmål om at kunne fordybe sig. Om det så er i toner eller tal, følelse eller formler. Og der er mange dedikerede, sociale studerende på de matematiske uddannelser,” fortæller han.

Tæt på jobgaranti

Man behøver ikke være Einstein for at kunne læse matematik, men man skal have flair for det og være parat til at yde en indsats. Til gengæld er der gode jobmuligheder. Omkring 10% får job på gymnasiet, mens langt de fleste ender i banker, forsikringsselskaber og industrien (herunder IT-branchen), eller de rekrutteres til forskning. Og en stigende efterspørgsel betyder, at der stort set ingen arbejdsløshed er, hvis man vælger en matematisk uddannelse.

”Jeg har i hvert fald aldrig hørt om en arbejdsløs matematiker,” slutter Søren Højsgaard.