PROFIL

  • Navn: Ida Baggesgaard Sterndorff
  • Uddannelse: Psykologi, KU
  • Alder: 25
  • Studieby: København
  • Boligtype: Lejelejlighed

Ud over selve studiet er jeg skribent på vores studiemagasin på psykologi, Indput og har nyligt fået job på en døgninstitution for anbragte børn og unge i Frederiksberg Kommune.

1. Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du valgte uddannelse?

For mig var det interessen for psykologiske problemstillinger og arbejdet med mennesker, der var afgørende for mit valg af uddannelse. Da jeg ikke havde gennemsnittet til at komme ind på psykologiuddannelsen på Københavns Universitet, startede jeg i 2009 mit studieliv på RUC, hvor jeg gennemførte en bacheloruddannelse i psykologi og pædagogik. Efterhånden som jeg nåede længere i min uddannelse, begyndte jeg at gøre mig flere erhvervsmæssige overvejelser og i sidste ende måtte jeg erkende, at jeg hellere ville gå den mere kliniske vej, og efter andet forsøg lykkedes det mig at komme ind på psykologi på KU via kvote 2.

- Hvordan kom du frem til det konkrete valg af uddannelse?

Det var nok allerede i gymnasiet, jeg blev fanget af psykologien. Fag som dansk, religion og psykologi fremkaldte en helt særlig motivation, som jeg ikke i samme omfang kunne finde frem, når det gjaldt de øvrige fag. En særligt rosende og meget personlig kommentar fra min daværende lærer i psykologi gjorde mig især opmærksom på, at det var den vej, jeg skulle gå.

2. Hvordan stemmer dine forventninger til studiet overens med virkeligheden?

Da det kræver en del at komme ind via kvote 2, havde jeg allerede undersøgt en del om studieform og fag, inden jeg kom ind, og studiet har generelt også været i overensstemmelse med mine forventninger. En ting, som har overrasket mig og som adskiller sig fra RUC er, at der er fremmødepligt til stort set al undervisning, hvilket der både er fordele og ulemper ved. Før jeg startede på KU havde jeg desuden en del fordomme omkring, hvilke mennesker, der mon kan have et gennemsnit på 11,2, som var adgangskvotienten, da jeg kom ind. Det har dog vist sig, at mine medstuderende blot er ambitiøse mennesker, der har gjort en ekstra indsats i gymnasiet og ikke som mig har brugte for lidt tid på lektier og for meget på at gå i byen.

3. Hvad kan du bedst lide ved dit studie?

Med psyken som det overordnede genstandsfelt, bliver der tale om en meget kompleks enhed, der både involverer biologiske, psykiske og sociale faktorer. Disse må på varierende vis medtænkes for at kunne begribe et menneskes psyke. Fagkombinationen og de diskussioner og refleksioner der lægges op til på studiet, afspejler netop en meget nuanceret tilgang til, hvad psykologi kan være. Både naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora er integreret i studieformen, og det ser jeg en stor fordel i.

4. Hvilke råd vil du give til kommende studerende om studievalg?

Det vigtigste er, at interessen for studiet er hovedårsagen til, at man vælger det. Studier med høj adgangskvotient kan i visse tilfælde tiltrække nogle, der har et ekstremt højt gennemsnit, som de gerne vil udnytte. Hvis interessen ikke er der, bør man dog måske finde på noget andet. Man kommer længst ved at gøre det, man virkelig brænder for.

5. Hvilke ikke-faglige studiearrangementer deltager du i?

To gange pr. semester bliver der holdt Frontallapfest, som er en temafest for psykologistuderende, og gæster uden for studiet. Disse fester plejer jeg at komme til, hvis jeg har mulighed for det. Lige da jeg startede benyttede jeg mig også en del af torsdags – og fredagsbarsarrangementer, men dem har jeg ikke i samme grad prioriteret dette semester. Derudover er jeg som tidligere nævnt skribent på studiemagasinet, Indput, hvor vi internt også laver en masse sociale arrangementer, herunder release, fester og sommerhusture.

- Hvorfor er de vigtige/ikke vigtige?

For mig betyder det rigtig meget at have et godt socialt fællesskab på studiet og jeg er også overbevist om, at et godt socialt fundament er vigtigt for fagligheden. Da jeg jo er i gang med min anden videregående uddannelse, har jeg fået en del merit og følges derfor ikke ad med dem jeg startede sammen med. Derfor er jeg hele tiden nødt til at forholde mig til nye medstuderende og sociale arrangementer kan gøre det nemmere at danne nye relationer og få set dem der allerede er. Ellers kan man nemt ende med at begrave sig i bøger uden at have et socialt tilhørsforhold til studiet.

6. Giv dit bedste tip til studieteknik.

Mange vil nok være uenige med mig, men et tip jeg alligevel vil give er at læse efter interesse. Det afhænger naturligvis både af, hvad det er for et fag, hvor meget læsestof der er og hvordan man bliver eksamineret, men ofte er der på mit studie så meget at læse at noget må udelades, hvis der også skal være have tid til studiejob, træning, venner og familie. Nogle af mine medstuderende finder stor tilfredsstillelse ved at sætte en hak ved hver eneste læste tekst på pensum, frem for at fokusere på, hvilket udbytte man selv får ved at læse. Jeg ser en fordel i at være lidt mere selektiv og vælge at lægge sin tid i det, der fanger en og findes meningsfyldt frem for at bruge al sin tid på at læse blot for at læse. Igen bør man tage ansvar for egen læring og lære for sin egen skyld.