Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du valgte uddannelse?

Efter mange år med gymnastik, efterskole og bioteknologi på gymnasiet blev jeg bevidst om, at jeg skulle arbejde med kroppen. Jeg var til åbent hus på SDU, og jeg fulgte en kiropraktor på arbejde, hvor jeg fandt et spændende, dynamisk arbejdsmiljø og mulighed for at arbejde med kroppen uden at stå med liv og død i hænderne.

Hvad kan du bedst lide ved uddannelsen?

Sammenholdet og venskabet på tværs af årgange er unikt. Studenterforeningen FNKS sørger for både sociale og indholdsrige arrangementer. Det faglige er udfordrende og spændende, og der er en god veksling mellem forelæsninger og holdundervisning, som giver en rigtig god forståelse af undervisningen.

Hvorfor synes du, andre skal vælge uddannelsen?

Jeg vil gerne arbejde i privat praksis, hvor man hjælper mennesker, som har akutte tilstande eller længerevarende forløb, som man skal håndtere. Jeg har også ambitioner om at efteruddanne mig og holde mig opdateret på forskning i muskelskeletlidelser, da forskningen hele tiden flytter sig.