Programmering er kun et af flere redskaber, de studerende lærer, og mange virksomheder vil gerne have studerende med en stærk faglighed, som de så kan bygge ovenpå.

”Der er stor efterspørgsel efter softwareudviklere, og med en stærk softwareudviklingsbaggrund kan vores studerende nemt indgå i de mange facetter af et agilt udviklingsmiljø. Allerede som bachelor er der gode muligheder for at få job,” siger han.

Hvor er der jobs til softwareudviklere?

De studerende får blandt andet job i de store internationale virksomheder, men der er også mange iværksættere blandt de færdiguddannede.

”Programmering er kun et af flere redskaber, de studerende lærer, og mange virksomheder vil gerne have studerende med en stærk faglighed, som de så kan bygge ovenpå. I løbet af bacheloruddannelsen får de studerende praktisk erfaring med realistiske og udfordrende problematikker,” fortæller Dan Witzner Hansen.

Selvom softwareudvikling er en udfordrende disciplin, er det dog ikke nødvendigt at kunne programmere i forvejen, understreger han.

Det er en krævende uddannelse, hvor de studerende skal arbejde hårdt, men det eneste, man skal dukke op med, er et talent for matematik.

”Nogle af de studerende har allerede snuset til programmering, inden de starter, andre har ingen erfaring med det, og det er bestemt ikke et krav."

Behovet for softwareudviklere bliver ifølge Dan Witzner Hansen kun større fremover, og det er en af de uddannelser, hvor man allerede som bachelor kan gå ud og få et job, selvom mange fortsætter med en kandidatuddannelse.

”Når man er færdiguddannet, vil man kunne begå sig og gøre karriere i både danske og internationale virksomheder,” understreger han.