annawarrington.dk

Anna blogger om aktuelle sundheds/samfundsdebatter, livet som studerende, grønne opskrifter, samt hvordan det er, at leve med kroniske smerter, men have store drømme. Hendes skrivestil er personlig, skarp og gerne en smule selvironisk.

Snart er den titel ikke længere gyldig, for jeg kan tælle månederne på én hånd til, at jeg drikker champagne iført en fin sommerkjole med et lettet smil på mine læber. Så er jeg nemlig færdiguddannet kandidat i statskundskab. Det betyder, at jeg snart skal jeg præsentere verden for det CV, jeg har brugt de sidste 6 år på at opbygge.

Kort sagt bør dit hjerte og din hjerne have sig en god snak over en kop te, før du beslutter dig for hvilket studie, der er noget for dig.

Vejen til mit fremtidige, pæne eksamensbevis har ikke været en lineær udvikling, men det er nu heller ikke min erfaring, at livet bekymrer sig specielt meget om lineærer modeller.

Velkommen til en ærlig snak om at vælge det rigtige studie og sikre sammenhæng til et fremtidigt job, men også om at flytte alene til New York og om ikke at vide, hvad mine veninder egentligt læser.

Skal du vælge studie med hjertet eller hjernen?

At vælge studie kan føles som at skulle vælge en version af dig selv, som du skal holde ud at kigge på de næste mange år. Det er overvældende, når den første uu-vejleder træder ind i klassen og smider om sig med begreber, titler og referencer, som flyver hen over hovedet på de fleste.

Vi opfordres til at vælge med hjertet, men vi bliver også hurtigt hevet frem i diverse statistikker, hvis det tager os for lang tid at vælge studie, hvis vi holder for mange sabbatår, eller hvis vi skifter mening undervejs.

Personligt mener jeg, at enhver bør vælge studie med hjertet, men lige huske at spørge hjernen til råds også, før der klikkes ‘søg’ inde på optagelse.dk. Har man eksempelvis aldrig været særlig fiks på fingrene, kan man være nok så interesseret i neurokirurgi, men bør overveje en ekstra gang, om det virkelig er hjernekirurg, man skal være. For mit eget vedkommende har jeg aldrig været i stand til at tegne noget, som andre kan genkende, så det er heldigt, jeg ikke har en drøm om at blive grafisk designer eller kunstmaler.

Store drømme og passioneret viljestyrke kan føre dig langt i livet, og har du et indre drive i en bestemt retning, er der sjældent nogle udfordringer, der er for store eller for svære at overkomme. Det er fedt at have det sådan, men for mange kan det være svært at matche interesser og evner med det store udvalg af uddannelser.

Selvom det kan være en mavepuster, kan det forhindre fremtidige bitre erkendelser, hvis du spørger din familie og venner til råds om deres oplevelse af dine styrker og svagheder, før du vælger studie. Og det er også vigtigt, at du spørger dig selv til råds. Kort sagt bør dit hjerte og din hjerne have sig en god snak over en kop te, før du beslutter dig for hvilket studie, der er noget for dig.

Sammenhængen mellem studie og arbejde

Ingen sidder på skolebænken i årevis for sjov.  Vi gør det, fordi studiet helst skal føre til et arbejde. Og der har da heller aldrig været en generation før os, som har været så bevidste om, hvor vigtig en uddannelse kan være i forhold til vores fremtid. Det er dog langt fra så lige til, hvilken fremtid det er, vi snakker om.

I de ‘gode gamle dage’ var der ikke så meget tvivl om, hvilket arbejde der hørte til hvilket studie. Du læste X, og du kom til at arbejde som Y. Sådan er det ikke i dag. Uddannelser har sammensatte navne, og det er svært for selv andre unge at vide, hvad de indeholder. Jeg har sågar formået at sidde over for mine 8 nærmeste veninder fra gymnasiet til en god middag, hvor jeg lettere pinligt berørt måtte indrømme, at jeg faktisk ikke havde nogen anelse om, hvad nogle af dem egentlig gik rundt og lavede på deres studier. Det er vel at mærke mere end 8 år siden, vi gik ud af gymnasiet.

Så hvordan sikrer du dig, at du får et arbejde, når du lægger så mange timer i dit studie? Du kan som enkeltperson ikke gøre ret meget ved økonomiske konjunkturer, ligesom du heller ikke kan påvirke fagspecifik arbejdsløshed, men du kan sørge for, at du har opbygget et CV, der er svært at sige nej til.

Med dette henviser jeg ikke til det CV, som vi alle har fremtryllet derhjemme i et word-dokument. Nej, jeg taler om det CV, der er dig selv. Det særlige du har at byde på frem for andre, der har læst det samme som dig.

Du har måske været frivillig i den lokale lektiecafé, hvor du lært noget om forskellige måder at lære fra sig. Du kan også have spændende historier fra dine jordomrejser i dit sabbatår, eller måske har du arbejdet for en relevant arbejdsgiver i et studiejob. Om du har et 12 tal, 7 tal eller 4 tal på dit bevis siger noget om, hvordan din eksamen gik, men det siger ikke nødvendigvis noget om, hvem du er.

Jeg tog alene til FN i New York

Det kan anbefales at rykke teltpælene op og drage væk fra Danmarks base, hvis du vil udvide dit personlige og faglige CV. Det er naturligvis mere relevant for nogle studier end andre, og det er også muligt at tage praktikophold i Danmark, hvis du vil prøve kræfter med et felt uden for studiets rammer.

Vil du gerne til udlandet for at studere eller arbejde, er der mange muligheder igennem aftaler mellem danske universiteter og studieforløb. Du har dog også muligheden for at tage sagen i egen hånd, hvis du har mod på det.

Mit eget eventyr startede med en interesse, der blev tændt allerede, da jeg gik i gymnasiet. Jeg var fascineret af udenrigspolitik og international politik. Min fascination fokuserede på spændingsfeltet mellem konflikt og samarbejde. I en verden, hvor mennesker og lande kontinuerligt finder nye og stadigt foruroligende kreative måder at bekæmpe hinanden på, hvad fordrer så samarbejde? Hvordan kan vi alle blive bedre til at tale sammen fra de bonede gulve i ambassadebygninger, hvor toppolitikere og diplomater i jakkesæt forhandler verdens fremtid og til kaffemaskinen på danske arbejdsplader, hvor den nye kantineordning fastlægges. Det handler om relationer, og det handler om de mange gråzoner mellem konflikt og samarbejde. Det er givetvis ikke 50 shades of grey, men der er de gråzoner, jeg vil arbejde i.

At finde sin passion i livet er ikke nemt. Og jeg kan ikke sige, at jeg i dag som 27 årig har fundet min hylde, men jeg kan sige, at jeg er godt på vej. Det kan jeg til dels takke et praktikophold i New York for. I 8 måneder fik jeg muligheden for at arbejde, ganske vist ulønnet, for UN Women’s mellemstatslige kontor, hvor jeg sad med research, dataindsamling og kvantitative, samt kvalitative analyser til en rapport, der næste år udgives officielt ved den næste FN Generalforsamling. Det er jeg virkelig stolt af. Jeg er også stolt af, at jeg derefter for en stor NGO assisterede et team med forskningen af den nationale implementering af Sikkerhedsrådets resolution 1325, der omhandler kvinder og konflikt.

Snart færdiguddannet - Hvad så nu?

Det var grænseoverskridende at forlade dansk jord og sætte mig op i et fly for at drage alene over Atlanten, men det var næsten lige så skræmmende at vende hjem igen. De mange sommerfugle i maven er ikke forsvundet, men de har taget nye former.

I skrivende stund er mit speciale ved at tage form. Fra spæde idéer nedskrevet i bus 5A ned ad Nørrebrogade på min gamle iPhone til nu at blive præsenteret for min vejleder. Det hele føles mere rigtigt. Til sommer får jeg min kandidatgrad, og jeg kan snart ikke længere kalde mig selv studerende ved Københavns Universitet.  Jeg skal derfor have fundet en ny sætning, når jeg bliver spurgt, hvad jeg laver. Mit CV skal udvikle sig.


Hvis du vil læse spændende artikler om studievalg, sabbatår, online læring og meget mere, kan du dykke ned i siden Uddannelsesinformation, hvor du kan finde et hav af information, samt personlige erfaringer fra andre, der måske har stået i samme situation som dig.