Bl.a. skal lærerne have forståelse for og viden omkring disse elevers særlige behov, samtidig med at der skal være tilstrækkelige ressourcer på specialområdet. For at kunne undervise børn og unge med udviklingsforstyrrelser kræver det, at læreren har en helt grundlæggende basisviden, så han eller hun er i stand til at forstå, hvordan personer med f.eks. autisme og ADHD agerer. Ud fra den basisviden er det derefter uhyre vigtigt at individualisere undervisningen, være kreativ og have fokus på den enkelte elevs særlige personlighed. Helt overordnet skal læreren have forståelse for, at den gruppe personer har særlige behov, fastslår psykolog og afdelingsleder Susanne Henri Rasmussen, Center for Autisme.

De 6 hv'-spørgsmål

”Struktur, forudsigelighed og tydelighed er essentielle elementer i undervisningen allerede fra 1. klasse. Ved præsentation af enhver opgave er det godt at have en struktur med en dagsorden – og gerne visualiseret. Børnene og de unge har brug for svar på det, vi kalder de seks 'hv'- spørgsmål: Hvad skal jeg lave? Hvordan skal jeg lave det? Hvorfor skal jeg lave det? Hvor længe skal jeg lave det? Hvem skal jeg lave det sammen med? Og hvad skal jeg lave bagefter?” Periodevis kan børnene have brug for at trække sig, så de kan få batterierne genopladet. Det betyder ikke, at de ikke har lyst til at være sammen med andre, men mange med autisme bliver lettere drænet for energi, da de har svært ved at aflæse andre menneskers tanker og følelser. De er ofte på overarbejde for at navigere i det sociale samspil på baggrund af begrænsede sociale kompetencer.”

Krav til fysiske rammer ved Autisme og ADHD

Også de fysiske rammer har markant betydning for indlæringen. ”Denne gruppe af børn og unge er også ofte ramt af sanseforstyrrelser og mangler et filter til at sortere i de mange sanseindtryk. Derved bliver de let stressede. For mange kan det være af stor betydning, at der bliver skabt fysiske rammer, så de kan arbejde mere uforstyrret og skærmet. De har brug for ro omkring sig.” Funktionsnedsættelsen har ifølge Susanne Henri Rasmussen en sammensat baggrund og kræver særlig opmærksomhed i den pædagogiske indsats i skolen. Et grundlæggende problem er at denne børnegruppe kun i begrænset omfang tilegner sig sociale færdigheder ved deltagelse i det naturlige sociale samspil. ”Det er derfor vigtigt at udvikle deres sociale kompetencer og skabe rammer for positive oplevelser, hvor omgivelserne også lærer at forstå, hvordan personer med autisme forstår.”

Hvad kræver optimal inklusion?

På spørgsmålet om inklusion af børn og unge med særlige behov i den almindelige undervisning, er Susanne Henri Rasmussens holdning klar. ”Den professionelle viden og de rette ressourcer på specialområdet skal også være til stede i de klasser, hvor elever med autisme bliver inkluderet. Dette kan være en udfordring. Nogle elever vil trives – andre vil blive for udfordret og så er det alt for svært for dem. Det kan ende med et reelt break-down, hvor de efterfølgende ofte isolerer sig. De øvrige elever skal samtidig være orienteret om, hvad det betyder at have autisme,og hvordan de kan tage nogle hensyn uden at eleven med autisme bliver gjort til en særling. Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser skal kunne trives og reelt inkluderes og ikke blive ekskluderet ved inklusionen.”