Af Uddannelseskonsulent Martin Svane.

”Mennesket spræller sig træt i muligheder! ” Lad mig indlede denne leder med ovenstående citat fra en af vores store tænkere, Søren Kierkegaard. Citatet er hentet i den række overvejelser, Kierkegaard gjorde sig over de mange valg, et menneske står over for (læs her: uddannelsesvalg) – og hans tese var, at det netop er de mange muligheder og de deraf mange valg, vi nødvendigvis må tage, der til sidst får os til bogstavelig talt at gå fra forstanden.

Svært ved at vælge studie i uddannelsesjunglen

Trækker man denne tese ned over det aktuelle uddannelsessupermarked, de danske unge bliver mødt af, når de med tjavset teenagehår og usikkerhed på fremtiden ved afslutningen af 9. klasse skal vælge ungdomsuddannelse og dermed fremtidig karriere, (Unge der er vurderet uddannelsesparate) vil man hurtigt kunne forstå, hvorfor så mange af de unge ikke kan navigere, og hvorfor vi oplever en syndflod af omvalg, ikke gennemførte forløb og dermed personlige nederlag.

Valg af studie betyder også fravalg

De nuværende systemer (hjem, skole, samfund), de unge vokser op i, fortæller dem gang på gang, at deres valg ikke har konsekvens, og at man ’da bare kan vælge om’. Da de samtidig svæver rundt i en digital pseudo-verden, hvor ingen valg nogensinde betyder noget (man kan jo bare starte spillet igen), bliver deres tilgang helt naturligt præget af zapper-tænkning, og vi oplever, at en alt for lille del af de unge faktisk gennemfører de valgte ungdomsuddannelser. Det må derfor være både politikernes og uddannelsesinstitutioners fornemmeste opgave i nær fremtid at få forenklet de mulige valg – og forældres, grundskolers og vejlederes ditto at få banket ind i knolden på de børn og unge, de har ansvaret for, at valg har konsekvenser, og at valg betyder fravalg. Det er enormt styrkende for et ungt menneskes selvværd og selvforståelse at gøre ting færdige – vi skal sandt for dyden samle på sejre og ikke nederlag. Og den personlige sejr ligger ikke i at starte på flest mulige ungdomsuddannelser, men i efter en endt forløb at kunne kigge familie, venner og samfundet i øjnene og sige: Jeg gjorde det, sgu!