Al forskning viser, at der er store fortjenester at hente ved at forbedre indeklimaet på landets skoler. For både elever og lærere.
Tung luft, støj og dårlig indretning af klasserummene. Mange faktorer spiller ind på indeklimaet i skolerne landet over, og det går ud over elevernes koncentration såvel som lærernes arbejdsmiljø. Men der er mange måder, man med små indsatser kan opnå klare forbedringer. Såvel udluftninger som nye måder at indrette klasselokalerne på er med til at forbedre indeklimaet og elevernes koncentrationsevne.
Eleverne klarer sig bedre
Forskning fra Dansk Teknisk Universitet har vist, at elevernes præstationer bliver bedre det øjeblik, indeklimaet forbedres. DTU-rapporten viste også, at lokalerne i undersøgelsen ikke blev udluftet tilstrækkeligt. “Allerede tirsdag morgen var der i mange klasselokaler for højt CO2-niveau, fordi der ikke blev luftet ordentligt ud efter mandagens undervisning. Og det hober sig mere og mere op i løbet af ugen. Derfor er det vigtigt, at man får åbnet vinduer og døre, også efter aftenskoleholdet har forladt bygningen,” siger Janni Lindskov. En rapport fra DCUM viser, at dårligt indeklima giver koncentrationsbesvær for 25 pct. af eleverne. I klasselokaler med godt indeklima er det kun omkring 5 pct., der har svært ved at koncentrere sig.
Elevernes energi bruges uheldigt
Dårligt indeklima medfører, at eleverne skal bruge mere energi på at fokusere på deres opgaver og beskeder fra læreren. Det kan derfor være en god ide at tænke over, hvordan indeklimaet påvirker eleverne, siger Janni Lindskov. “Vi skal huske, at børn er ikke små voksne. Især i de mindre klasser har eleverne mange ting at forholde sig til – nye ord, nye krav, nye måder at tænke på. De er meget sårbare over for forstyrrelser og bliver nemt påvirkede af deres omgivelser,” siger hun.
Bevægelse og variation øger koncentrationen
En anden grund til, at det er en god ide at se på indretningen af undervisningslokalerne, er, at koncentrationen og interessen nemmere fastholdes, når skoledagen består af forskellige typer aktiviteter. “Variation, både i omgivelser og i kropsstillinger, hjælper til at holde koncentrationen. Mennesket er ikke skabt til at sidde stille i mange timer. Hvis man f.eks. fjerner stolene og tænker alternative indretningsløsninger i nogle af klasselokalerne, hjælper man eleverne til at bevæge sig mere og bruge lokalet mere aktivt,” siger hun.
Fællesskaber i stedet for klasselokaler
Nogle skoler har eksperimenteret med at have faglige fællesskaber i stedet for klasselokaler. Det betyder, at man har et lokale, der er indrettet til at lære sprog, et andet til matematik, et tredje til dansk osv. En anden mulighed er den, som enkelte skoler har gjort brug af: En rumvejleder, som kan være med til at indrette og udnytte klasselokalerne. “Rumvejlederen kan være et bindeled mellem bygningen og læringen og kan støtte lærerne i, hvordan de bruger lokalet aktivt for at forbedre samspillet mellem didaktikken og de fysiske rammer.”
Investering i arbejdsmiljøet
Selvom der ofte skal bruges penge til at komme i gang, bør man ifølge Janni Lindskov fokusere på den investering, man gør i fremtiden. “Man bør spørge sig selv, om man har råd til at lade være? Der er så mange fordele at hente, også for ens ansatte, der lider under dårligt indeklima på linje med eleverne. Støj er den hyppigste indeklima-årsag til både sygefravær, jobskifte og karrierestop blandt lærere i Danmark. Og hvis lærerne bliver syge, må det også være belastende for eleverne.”