Ellen Trane Nørby
Sundhedsminister, Medlem af Folketinget (V)
Tidl. minister for børn, undervisning og ligestilling
Selvom Danmark er blandt de bedste i verden til at inddrage IT i undervisningen, så stiller brugen af digitale hjælpemidler stadig højere krav til skoler, lærere og elever i jagten på et fagligt stærkere uddannelsessystem.
Digital fortrolighed fra skolestart
Smartphones, tablets og computere har en større plads i danskernes liv end nogensinde før, og især yngre generationer tilbringer meget tid i den virtuelle verden. Det betyder til gengæld, at de allerede fra skolestart er fortrolige med IT og internet, og det bliver landets skoler og gymnasier nødt til at omfavne, hvis de vil sikre det størst muligt faglige udbytte. Det siger landets tidligere minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby. ”Integration af IT i undervisningen er ikke bare en mulighed, men en nødvendighed. Vi bliver nødt til at klæde vores yngste godt på digitalt, hvis de skal kunne begå sig i vores moderne verden og på et konkurrencepræget arbejdsmarked. Heldigvis viser OECD-undersøgelser, at vi for nuværende er rigtig godt med, men det er vigtigt, at det ligeledes forbliver en prioritet i fremtiden,” siger hun.
Niveau hensyn i digitale hjælpemidler
En af de helt store gevinster ved øget brug af digitale hjælpemidler i undervisningen er ifølge Ellen Trane Nørby, at det er blevet væsentligt lettere for lærerne at tage hensyn til elevernes faglige niveauforskel. ”Når digitale læremidler fungerer godt, så er der rigtigt mange positive perspektiver. Hvor der for bare 15-20 år siden var behov for at bestille lydbånd hjem til nogle elever og tilsvarende ekstramateriale til andre, så kan man i dag arbejde i en samlet gruppe. I dag kan en skoleklasse arbejde med de samme tekster, og have en fælles dialog om materialet, før hver elev digitalt kan få spørgsmål til teksten, der passer til netop deres niveau. På den måde lades hverken elever med indlæringsvanskeligheder eller de højt begavede elever i stikken, og deres tekniske kompetencer styrkes samtidig,” siger hun.
ITs fulde potentiale
Det er mere end fem år siden, der for første gang blev påbegyndt en indsats for øget anvendelse af IT i folkeskolen, da der blev afsat 500 millioner kroner som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Siden er indsatsen blevet forlænget, og rigtig mange uddannelsesinstitutioner landet over har i dag investeret millioner i digitaliseringen, der blandt andet er brugt til udskiftning af kridttavler med smartboards, til indkøb af tablets eller bærbare computere til eleverne, og til at sikre stabilt og sikkert trådløst netværk på skolerne.
Kendskab til digital didaktik
Det er imidlertid naivt at tro, at investeringer i hardware alene sikrer et bedre uddannelsessystem, og derfor er det afgørende, at der stadig bruges ressourcer på at videreuddanne og dygtiggøre landets lærere, forklarer Ellen Trane Nørby. ”Eleverne i dag er digitalt indfødte, og er vokset op med brug af smartphones, computere og tablets. Lærerne der mindst er en generation ældre har ikke de samme forudsætninger, så hvis de skal kunne lære eleverne noget på den front, kræver det et gennemgående kendskab til digital didaktik. Et fag som programmering er for eksempel også på vej på skoleskemaet på landets gymnasier, så det kræver selvsagt, at vi har lærere, der kan undervise i det. Derfor har den nye gymnasiereform i høj grad fokus på opkvalificering af lærerne, så de forstår og kan udnytte den seneste teknologi til fulde”, siger hun.
It er ikke et mirakelmiddel
Mens dygtiggørelse af både lærere og elever de kommende år vil resultere i et endnu større fagligt udbytte af de teknologiske hjælpemidler, så maner ministeren også til besindelse. For selvom IT i undervisningen for alvor har bragt uddannelsesinstitutionerne ind i det 21. århundrede, så er det stadig ”blot” et redskab og ikke en totalløsning, påpeger hun. ”IT er en kilde til ubegrænset information, og eleverne ved, de altid kan finde svar på deres spørgsmål på Google. Den mulighed må imidlertid ikke blive en sovepude.
Internettet må ikke afløse basal viden
Jeg overværede for nylig en samfundsfagstime, og blev ærligt talt rystet over, hvor lidt viden eleverne havde på rygraden. Flertallet vidste ikke, hvem Angela Merkel var. ”Hvorfor skal vi vide det? Vi kan jo bare slå det op på nettet,” spurgte de, men hun er rask væk en af verdens mest indflydelsesrige kvinder i verden, og kansler i vores naboland og tætteste samhandelspartner,” siger Ellen Trane Nørby og fortsætter; ”Internettet kan ikke afløse basal viden, for selvom det er et fantastisk redskab, er det ikke en endegyldig sandhed. Præcis som der er færdighedsregninger i matematik, hvor man ikke må bruge lommeregneren, så skal man som elev også kunne lære, når computeren og tabletten lægges væk i dansk eller engelsk. Jeg plejer gerne at sammenligne det med en GPS. Den virker fremragende, når du angiver den rigtige adresse, men du skal også være skrap nok til at gennemskue, at du køre den forkerte retning, i fald du har tastet forkert”.