Hvilken type uddannelse ruster bedst de unge til fremtiden – til job og karriere? Mike Gudbergsen, Danske Studerendes Fællesråd, giver sit bud på fremtidens uddannelser.
Først og fremmest er det vigtigt ikke at stirre sig tidsblind på en teknisk udvikling i samfundet. Udvikling af robotter eller naturvidenskabelig forskning kommer ikke til at fylde alle forskerpultene i de videnskabelige haller, mener han:
”Vi kan ikke klare os alene med det tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fagligheder. Samfundsvidenskaben og humaniora er fortsat vigtige for at forstå sociale, kulturelle og generelt menneskelige forhold i tider med forandring,” siger Mike Gudbergsen.
En digitaliseret hverdag
Men samtidig kommer alle uddannelser til at ændre fokus, så det digitale islæt bliver tydeligere:
”Fokus på digitale kompetencer på tværs af uddannelsessystemet – en stadig mere digitaliseret verden fordrer, at vi alle rustes til at forstå hvad en digitaliseret hverdag har af betydning for vores faglige område,” siger forpersonen for DSF.
Heller ikke de seneste par års corona-epidemi kommer til at betyde, at den gyldne vej til en sikker fremtid går gennem en uddannelse på sundhedsområdet, påpeger Mike Gudbergsen.
Sundhedsvæsenet og de uddannelser, som leder dertil, spiller stadig en stor rolle, lige som forskning i fremtidens sygdomsformer som kræft og overvægt bliver vigtige.
Men en stærkere trend, som kommer til at forandre markedet for uddannelser, bliver et gennemgående fokus på en grøn fremtid, mener han:
”Der bliver fokus på bæredygtigheds kompetencer på tværs af uddannelsessystemet. Alle dimittender skal kunne forholde deres faglighed til bæredygtighed som grundlæggende princip, hvis vi skal undgå fortsatte klima- og bæredygtighedskriser,” siger Mike Gudbergsen.
Et mere fleksibelt uddannelsessystem
Som forperson for alle landets studerende ser han også en gennemgående forandring i hele den måde uddannelser opbygges og indrettes på:
”Det bliver et mere fleksibelt uddannelsessystem med mulighed for at komme tilbage på skolebænken og efteruddanne sig i langt højere grad end i dag. Samtidig kommer vi til at se en større grad af sammenhæng mellem og samarbejde mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet,” siger han.
Og endelig er der godt nyt til de eksamens-angste:
”Vi kommer til at se mindre fokus på konkurrence og karakterer og mere fokus på læring og kritisk tænkning. I stedet for at tænke uddannelse som noget der skal vejes og måles i karakterer og opgørelser, er der mere fokus på, hvilke forhold der sikrer et godt læringsudbytte for elever og studerende. De attraktive dimittender er ikke nødvendigvis dem, der kan præstere til en eksamen, men dem der har haft et stort læringsudbytte,” siger han.