Home » Studievalg » Blogger: Find det du kan blive bedst til – for mig blev det bæredygtighed!
Bæredygtig mode

Blogger: Find det du kan blive bedst til – for mig blev det bæredygtighed!

Johanne Stenstrup brænder for bæredygtighed
Johanne Stenstrup brænder for bæredygtighed
Foto: Pexels
avatar


Johanne Stenstrup

med-stifter af sustaindaily.dk og bæredygtig modeblogger på bedremode.nu


Det lå ikke i kortene, at jeg skulle studere Fashion Management på Københavns Erhvervsakademi. Faktisk tror jeg, at det kom bag på mange af mine gymnasiekammerater. I min blå bog stod der nemlig, at jeg var godt på vej til at blive statsminister. Jeg har dog altid været kreativ, og det var i sidste ende det, der trak mest i mig, da valget på uddannelse skulle falde. Hvis jeg dengang havde vidst, hvor nemt det var at forme min uddannelse til mine egne interesser, havde jeg ikke haft så svært ved valget.

Fra politik til mode

Da jeg stod med min studenterhue i hånden, troede jeg, at jeg skulle på CBS og studere politik og kommunikation. Heldigvis tog jeg dog to sabbatår, hvor jeg arbejdede med de ting, som jeg troede, at jeg ville studere. Her fandt jeg ud af, at jeg ikke fandt den verden særlig sjov, og langt fra var den bedste til det. Da det blev tid til at vælge, søgte jeg derfor ind på noget helt andet, nemlig designteknolog uddannelsen på KEA. En uddannelse, der handlede om at lave tøj. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg ikke var den bedste til at tegne, ej heller at sy, selvom jeg kunne finde ud af begge. Jeg kunne heller ikke slippe min tidligere interesse; politik og samfundet.

Du kan altid forme din uddannelse til din niche

En dag kom pensum omkring arbejdsforholdene i modebranchen, og her faldt det hele på plads. For jeg kunne bruge al min tidligere forståelse af samfundet, til at blive den bedste indenfor netop bæredygtig mode. Og så begyndte jeg ellers at forme min egen uddannelse, så den fik den vinkel. Alt fra valgfag til opgaver blev valgt ud fra dét fokus. Og selvom det er en forholdsvis bred og generel uddannelse, lykkedes det for mig at komme så meget i den retning, at jeg i dag har skabt en forretning omkring bæredygtig formidling. Min gode veninde på samme studie var vild med undertøj, og formåede at gøre sig selv ekspert i det.

Uddannelse og interesser

Jeg tror nemlig, at vi altid kan forme vores uddannelse til vores interesser. Jeg valgte uddannelse ud fra en bred interesse for tøj, men bragte mine tidligere interesser for politik og samfund ind i det. Og i dag laver jeg noget helt andet end det, som jeg “egentlig” er uddannet til. Dog uden jeg føler, at min uddannelse var spild.

Next article