Cathrine Widunok Wichmand
Selvstændig og ejer af bloggen rockpaperdresses.dk
Jeg troede, at jeg skulle gå direkte fra gymnasiet, ind ad døren til uni, hvor jeg uden tøven tog fem år i træk for så at kunne kalde mig for kandidat. Jeg var sådan en tolv-tals-type-planlægger.Men jeg kom desværre ikke ind på Retorik, der var drømmen dengang, men endte i stedet på en standbyplads på Film- og Medievidenskab.
Folk som mig selv
Jeg ELSKEDE mit studie. Lige pludselig mødte jeg en masse mennesker, som var lidt som mig og havde de samme interesser. Hele det første år handlede om at gå uni-livet til. Det var en stor omvæltning, og jeg skulle pludselig vænne mig af med 12-tallerne og at være blandt de bedste. En dag så jeg, at DR søgte unge til deres Talenthold. Jeg indsendte en idé; kom til samtale; og pludselig var de 700 ansøgere skåret ned til fire unge. Og jeg var en af dem.
Livet kan ikke planlægges
I en rum tid var jeg både på DR, startede min blog, arbejdede ved siden af og tog nogle fag på universitetet. Og pludselig var jeg færdig som Talent, og blev tilbudt drømmejobbet på P3. Jeg gav ikke slip på universitetet med det samme – men en dag gav universitetet slip på mig. Jeg havde brugt for lang tid på at færdiggøre uddannelsen, og jeg blev smidt ud.
Min plan er blevet ændret mange gange, men jeg har efterhånden fundet en fuld ro i, at man ikke kan planlægge livet. Der er så uendeligt mange og forskellige veje frem. Så du skal mærke efter – hvad er det egentlig, du vil? Og så er det modigt at turde ændre mening undervejs.