Home » Uddannelsesinspiration » Erhvervsuddannelse efter gymnasiet er direkte adgang til arbejdsmarkedet
Erhvervsuddannelse

Erhvervsuddannelse efter gymnasiet er direkte adgang til arbejdsmarkedet

Foto: Pexels.com
avatar

Lars Kunov

Direktør for Danske Erhvervsskoler

Når du først har studenterhuen, er det muligt at tage en erhvervsuddannelse på kortere tid og komme hurtigt ind på arbejdsmarkedet. Uddannelsen åbner samtidig dørene for, at du kan udvikle og videreuddanne dig, også efter du har været på arbejdsmarkedet i flere år.

I øjeblikket er der stor mangel på faglærte, og behovet vil kun stige de næste par år. Om bare få år vil der være en mangel på op mod 100.000 faglærte landet over. Det gør, at dem med erhvervsuddannelser har rigeligt med jobmuligheder over hele landet. En erhvervsuddannelse, EUD, er mange ting. Det er lige fra kontor- og administration til international handel og tekniske uddannelser. Fælles for dem er dog, at du meget hurtigt kommer ud og bliver en del af arbejdsmarkedet.

”Under uddannelsen veksler du mellem skole og virksomhed. I hele perioden er du ansat i virksomheden med løn, også når du er i skole. Efter små fem måneder på skolen kommer du ud på arbejdsmarkedet med løn som lærling. Det er en lynhurtig måde at komme i gang med det, du helst vil arbejde med,” siger Lars Kunov, direktør for sammenslutningen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. 

En fremtid rig på muligheder

Der har floreret en myte om, at du bliver låst til én branche, når du først tager en erhvervsuddannelse, men i virkeligheden forholder det sig helt omvendt. ”Der er mange veje at gå, når du først er erhvervsuddannet. Selvom uddannelsen er specifikt rettet mod en særlig sektor, så er der mange, som bliver selvstændige eller bygger ovenpå deres uddannelse senere hen, så de pludseligt arbejder i en helt anden branche,” siger Lars Kunov.

Gør en forskel for samfundet og verden

En erhvervsuddannelse er også en vej til at skabe den forandring i verden, som du ønsker. Du kan f.eks. arbejde med klimateknologi, udviklingslande eller hjælpe ældre til større livskvalitet.

”Om det er gamle Fru Hansen, du hjælper til et bedre liv, eller om det er på mere globalt plan, så åbner erhvervsuddannelsen døren til at gøre en forskel,” siger Lars Kunov.

Next article