Home » Uddannelsesinspiration » Fra ungdomshøjskole til kokkelære på michelinrestaurant
Ungdomshøjskole

Fra ungdomshøjskole til kokkelære på michelinrestaurant

Liva Stokkebye Kokkeelev
Liva Stokkebye Kokkeelev
Liva Stokkebye, Kokkeelev på Henne Kirkeby Kro (Foto: Stine Hellman)

Gymnasiet var ikke noget for Liva Stokkebye, måtte hun erkende, men hun kæmpede med at finde den rette vej at gå i uddannelsessystemet. Sådan fandt hun sin sti.

Hvorfor valgte du at tage på ungdomshøjskole?

Valget om at skulle på højskole lå ikke i kortene. Jeg var færdig med 10.klasse, og mine venner tog alle på gymnasium. Det gjorde jeg også, men måtte hurtigt indse, at jeg var ikke klar. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville være, og det tyngede mig meget i min hverdag. Derfor kom muligheden om ungdomshøjskole på bordet. Jeg fik et frirum.

Hvordan udviklede du dig personligt gennem dit ophold?

Ungdomshøjskolen var et pusterum, en unik oplevelse som har givet mig sociale og kreative værktøjer med i rygsækken. Det var også et frirum væk fra vante rammer og uden forventninger til mig, om at jeg skulle være megagod til psykologi eller en haj til at male. Det lærer du! Jeg fandt ud af, at jeg ikke var alene om at ville noget andet, og med tiden fandt jeg troen på det er helt okay, at gå sine egne veje. På ungdomshøjskolen fik jeg rig mulighed for at udforske mig selv, fordybe mig og møde nye venner! Og venner får du i massevis.

Måske er dette interessant for dig: Ungdomsuddannelserne kan løfte uddannelsesloftet fra de unges skuldre

Hvordan har opholdet ledt dig til hvor du er i dag?

Mine psykologitimer lærte mig meget om livet, og hvad man skal sætte pris på i tilværelsen. Og de mange kreative fag, ja de lod mig udfolde og afprøve mine kreative sider. På den måde har ungdomshøjskolen givet mig en byggesten til livet. Det har været med til at gøre mig klar på at gennemføre HF, givet mig mod på at bo et år i Australien og har tildels været med til, at jeg har fundet min passion for mad. I dag er jeg i kokkelære på Henne Kirkeby Kro.  

Next article