
Jack Starche
Studerende på Klinisk Biomekanik
Nogle gange kan plan-b føre dig ned ad den rette vej i livet, fortæller 24-årige Jack Starche, der læser til kiropraktor.
Jack Starche mangler lidt over to år af sin uddannelse, inden han kan kalde sig selv kiropraktor og begynde at hjælpe folk med smerter i muskler og led. Det glæder han sig til. For som han siger, så vil han gerne arbejde med mennesker og bruge sin indsigt i biologi og naturvidenskab til det. Det var dog ikke oprindeligt Jacks førstevalg at skulle blive kiropraktor. Faktisk var det hans femte, da han søgte om optagelse på universitetets studieretninger. I dag kan han ikke forestille sig nogen bedre vej i livet.
Klinisk Biomekanik var det rette valg
”I dag er jeg virkelig glad for, at det var sådan, at det gik. Jeg kan langt bedre se mig selv arbejde som kiropraktor i dag end som læge, som var min oprindelige førsteprioritet. Det viser bare, at man skal være åben overfor de muligheder, som livet tilbyder. De kan vise sig at være de helt rigtige for dig,” siger Jack Starche. Han er rigtig glad for det arbejdsmiljø, som kiropraktor-jobbet indebærer. Han er på sit sidste semester af bacheloren i Klinisk Biomekanik. Efter sommerferien fortsætter han på kandidatuddannelsen. Her vil han læse de sidste to år, inden han kan kalde sig selv for kiropraktor.
Har du læst den her artikel: “Q&A: Emilie læser Klinisk Biomekanik”? Ellers synes jeg, du skal.
Uddannelsen modner dig
Det er en stor fornøjelse for Jack at læse på universitetet, men det har krævet noget af ham at omstille sig fra gymnasiet. ”Det kræver stålfasthed og målrettethed at læse på universitetet. Når man starter på en videregående uddannelse, som på universitetet, så bliver man ansvarlig for sine valg på en helt anden måde. Man er væk hjemmefra, og man har ikke længere sine forældre til at tage ansvar for hverdagen. Det skal man løfte selv. Det er med til at udvikle dig og gøre dig mere voksen,” siger Jack Starche.
Jeg tror også, du vil kunne lide denne artikel: Vil du arbejde med kroppen i et alsidigt fag?