Home » Uddannelsesinspiration » Diplomingeniør i bioteknologi: Vi løser problemer på en ny og kreativ måde
Bioteknologi

Diplomingeniør i bioteknologi: Vi løser problemer på en ny og kreativ måde

Diplomingeniør Emma i laboratoriet
Diplomingeniør Emma i laboratoriet
Foto: Privat
avatar

Emma

Diplomingeniør i bioteknologi

Et godt studiemiljø og et tæt samarbejde med virksomhederne er nogle af ingredienserne til det gode studie for Emma. Både faglige og sociale muligheder er vigtige for hendes glæde ved at læse.

Naturvidenskabeligt begavet

Emma har altid fået at vide, at hun er naturvidenskabeligt begavet, men i gymnasiet blev den tro rystet. Derfor brugte hun 4 år på at overveje, hvilken vej hun så skulle vælge. En af overvejelserne gik på dyrlægestudiet.
Men i dag læser hun til diplomingeniør i bioteknologi. Og det har vist sig at være det helt rigtige sted for hende. “Til åbent hus mødte jeg en underviser, der fik mig til at forstå, hvordan ingeniørvidenskab handler om at løse problemer på nye og kreative måder. Og det passer mig meget bedre end dyrlægefaget, hvor man jo skal følge reglerne for diagnose og behandling ret nært,” siger Emma.

Godt studiemiljø

Efter gymnasiet var tanken om at læse naturvidenskab lidt skræmmende for Emma. Men det har ændret sig. “Her er små hold, og det betyder, at vi kan diskutere med underviserne, som vi er på fornavn med. Studiemiljøet har også stor betydning, og de studerende kan foreslå arrangementer, sociale og faglige, ligesom f.eks. gratis te til de studerende eller et arrangement, hvor vi prøvesmager mjød,” fortæller hun om det nære studiemiljø, der passer hende rigtig godt.

Har ændret opfattelse af sig selv

Som menneske har hun udviklet sig meget det seneste år. “Min selvforståelse har ændret sig en del, og jeg har fundet ud af, at jeg faktisk er meget dedikeret til matematik og kemi. Det er her, jeg har mine styrker. ”Studiet har også overrasket hende pga. det helt unikke miljø, der er for netop bioteknologi. “Der er et tæt samarbejde med virksomhederne. Vi har bl.a. været på insulinproduktion hos Novo Nordisk og set, at produktionsløsninger nogle gange ikke er laboratoriestørrelse, men faktisk skal tænkes i to etager høje maskiner. Det giver en anden tilgang til fagene.”

Next article