Kønsfordelingen på teknoantropologi på Aalborg Universitet nærmer sig 50/50. Måske fordi den relativt nye uddannelse både handler om teknologi og mennesker. Her kan du møde en begejstret fjerdeårs studerende, der drømmer om at udvikle teknologi, som kan forbedre livet for mennesker med funktionsnedsættelser.
Teknologien og mennesket
Hvilken indflydelse får selvkørende biler på os og den måde, vi lever
på? Hvad betyder en rengøringsrobot for beboere og ansatte på et
plejehjem? Dét er bare to eksempler på problemstillinger, en studerende
på teknoantropolog på Aalborg Universitet (AAU) i Aalborg og København
kan arbejde med. Teknoantropologi er nemlig en uddannelse, der handler
om sammenspillet mellem mennesker og teknologi.
Flere veje i teknoantropologi
27-årige Lasse Krejberg Møller, der har et år tilbage på kandidatuddannelsen i teknoantropologi i Aalborg, svarer gerne på, hvorfor han har valgt netop den vej: ”Den er relevant og interessant. I en tid, hvor nye teknologier vinder større indpas i næsten alle aspekter af livet, er der behov for, at teknoantropologer er med til at designe teknologien etisk og bæredygtigt, så den kommer til at gavne os som mennesker i stedet for at fremmedgøre os.” Lasse Krejberg Møller kunne også have valgt at læse et andet teknologisk fag efter sin bachelor i teknoantropologi. Han har eksempelvis studiekammerater, der læser energiledelse og innovation & digitalisering som overbygning, og på den måde bruger bacheloren i teknoantropologi til at specialisere sig. Mulighederne er mange.
Kan blive brobyggere
Lasse Krejberg Møller er også studievejleder på teknoantropologi på AAU i Aalborg, og til de unge mennesker, der ikke ved om uddannelsen er noget for dem, siger han gerne: ”Teknoantropologi er ikke for alle; men interesserer du dig for, hvordan teknologi påvirker os mennesker, og vil du gerne være med til at udvikle teknologi, så den kommer mennesker til gavn i fremtiden, skal du vælge faget.”
Hvad er det særlige ved teknoantropologi-uddannelsen?
”Det er en interdisciplinær uddannelse. Det betyder, at de studerende ikke kun får undervisning af antropologer, men også af undervisere, der har teknisk forståelse for givne teknologier. Det kan være undervisere fra eksempelvis energiteknologi i Aalborg eller bioteknologi i København. I modsætning til klassiske antropologer, der kun kommer ud med en humanistisk forståelse for mennesket, kommer studerende fra teknoantropologi også ud med en viden om teknologier. Vi kan blive brobyggere mellem de personer, der udvikler teknologi og de personer, der rent faktisk skal bruge den.”
Lille socialt studie
På teknoantropologi i Aalborg er der kun 40 pladser per årgang. Det relativt lille studie fremhæver Lasse Krejbjerg Møller som en fordel for de studerende: ”Vi har lært hinanden godt at kende gennem årerne og har et godt sammenhold. I Aalborg står TeknoAntropologisk Forening bag forskellige faglige og sociale arrangementer for teknoantropologer på tværs af semestrene. Det er også med til at styrke studiemiljøet.”
Specialet og kandidaten venter
Til sommer skal Lasse Krejbjerg Møller i praktik, så venter specialet og til sidst titel cand.scient. i teknoantropologi – og forhåbentligt drømmejobbet. ”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med assisterende teknologi, der kan hjælpe med personer med funktionsnedsættelse til større livskvalitet,” siger Lasse Krejbjerg Møller.